GSDI 2024 Top 40 Awards

Danske destinationer belønnes atter for deres bæredygtige indsats

18.10.2024
Forfatter: Mikal Holt Jensen
Foto: GSDI 2024 Top 40 Award

De danske destinationer fastholder imponerende placeringer på Global Destination Sustainability Index (GDSI) 2024. Wonderful Copenhagen vinder to eksklusive priser, og VisitAarhus rykker en plads op til en 5. plads.

Danmarks dedikation til bæredygtighed inden for dansk turisme ses tydeligt med hele 7 danske destinationer i top 40 ud af over 100 destinationer, hvor af 2 af dem ligger i top-5.

Danske destinationer i toppen

København holder fast i sin flotte position som nummer 3 på GDS-Index kun overgået af Gøteborg på en 2. plads og den flotte oprykker Helsinki, som nu ligger nummer 1. Aarhus rykkede sidste år fra en 9. plads op til en 6. plads og fortsætter sin optur til en 5. plads. Aalborg går nogle pladser ned til en 11. plads.

Flere andre ligger godt til

Tre fynske destinationer ligger også flot til, da Middelfart er på en 18. plads, Svendborg ligger nummer 32, mens Odense sniger sig lige ind på en 40. plads. Horsens er ny i top 40 med sin plads nummer 39.

Færøerne går lidt tilbage fra en 28. plads til nummer 35 på indekset.

 

GSDI 2024 Top 40

Foto:GSDI 2024 Top 40

To awards til København

Organisationen bag det globale indeks for bæredygtige destinationer (GDSI) uddelte også priser til de destinationer, der har gået allerforrest på bl.a. innovation, impact og leadership – og København vandt 2 ud af 4 priser og var nomineret i 3 af dem. 

GSDI 2024 Top 40 Award

Foto:GSDI 2024 Top 40 Award