Forbrugerombudsmand Torben Jensen

Nye anbefalinger om miljømarkedsføring

28.10.2024
Forfatter: Mikal Holt Jensen
Foto: Forbrugerombudsmanden

Nye anbefalinger fra Forbrugerombudsmanden til virksomheders miljømarkedsføring

Forbrugerombudsmanden har udgivet nye anbefalinger for virksomheders markedsføring med klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn, som erstatter den tidligere kvikguide. 

De vejleder virksomheder om markedsføringslovens krav og indeholder opdaterede retningslinjer for ansvar, bæredygtighed og CO2-kompensation. 

Med i anbefalingerne er EU’s kommende UCP-direktiv, som træder i kraft i september 2026 og har til formål at modvirke vildledende miljøpåstande. Derudover rummer anbefalingerne konkrete eksempler på lovlig og ulovlig brug af grønne udsagn.

Forbrugerombudsmand, Torben Jensen, siger:

Vi kan se, at mange virksomheder ønsker at markedsføre sig med grønne udsagn. Virksomhederne skal dog huske, at de skal kunne dokumentere de udsagn, de benytter i markedsføringen. Og det kan være ganske svært.

Han fortsætter:
 

"Vores anbefalinger skulle gerne bidrage til, at forbrugerne i højere grad kan stole på virksomhedernes grønne udsagn i markedsføringen. Anbefalingerne skulle også gerne gøre det klarere for virksomhederne, hvilke krav Forbrugerombudsmanden stiller til udsagn om klima, miljø og bæredygtighed i markedsføringen.
Vi anbefaler de virksomheder, der ønsker at markedsføre sig med grønne udsagn, at benytte så konkrete udsagn som muligt. På den måde er det nemmere at dokumentere udsagnene, ligesom der er mindre risiko for at vildlede forbrugerne."

Læs mere her...